Drafting


Nedenstående er direkte kopi af regler for Drafting i Dansk Triathlon Forbunds konkurrenceregler (punkt 5.4):


a) Det er tilladt at foretage ”drafting” på andre deltagere dvs. at ligge nærmere end 10 meter til andre deltagere under cyklingen.

b) Det er ikke tilladt at ”drafte” på andet end deltagere som fx køretøjer.

c) Overdommeren kan i samarbejde med arrangøren fastsætte et maksimalt deltagerantal pr. heat.

d) Cyklen skal være et traditionelt trekantformet stel, opbygget omkring tre rør, som må være runde, ovale, flade, dropformede eller lignende, samt sammensætninger heraf.

e) Begge hjul skal være opbygget med eger konstruktion.

f) Bliver en deltager overhalet med en omgang under cyklingen skal deltageren udgå af konkurrencen og forlade ruten.

g) Konkurrencer med "drafting" på cyklingen kan normalt kun afvikles på ruter, der er lukket for anden trafik.

h) Afvikles der flere heat skal cykelruten være fri for deltagere, inden deltagere fra det efterfølgende heat påbegynder cyklingen.

i) Alle deltagere i samme heat skal deltage i samme aldersklasser.

j) Hvis særlige forhold taler for det, kan Teknisk Udvalg dispensere fra en eller flere af ovenstående regler i punkt e) - i).

k) Udformning af cykelstyret skal overholde følgende;
        i. kun traditionelle "gedebukkestyr" er tilladt
        ii. tribøjler er tilladt, forudsat at de ikke rækker længere frem end             15 cm foran forhjulets nav, og at de ikke rækker længere frem             end det forreste punkt på bremsegrebene
        iii. tribøjler der peger lige fremad skal være lukkede foran, og der             må ikke være monteret bremsegreb der peger fremad
        iv. gearskiftere må ikke række udover det forreste punkt på             tribøjlen, undtaget dette er "grip-shiftere"
        v. albuepuder er tilladt